HVERT ØJEBLIK BETYDER NOGET I COORS NYE HOVEDKVARTER
Fremtidens kontor er designet ud fra medarbejdernes behov, erfaringer og følelser – det mener Coors arbejdspladseksperter og specialister, der viser vejen mod det optimale kontor for alle kolleger i Kista, Stockholm.
"Få hvert øjeblik til at betyde noget"
Med udgangspunkt i visionen om at skabe nordens bedste arbejdsmiljø – smart, mere bæredygtigt og fuld af glæde – skaber Coor nu fremtidens arbejdsplads i det, der kaldes "den nye normal". Siden sidste efterår har Coors arbejdspladseksperter, specialister og arkitekter arbejdet intensivt med, hvordan Coor kan nytænkte sit eget hovedkontor og dermed være det gode eksempel på vejen til fremtidens arbejdsplads.
Temaet for det nye hovedkontor er "Make every moment matter", hvor arbejdspladsen er indrettet helt ud fra medarbejderes og gæsters behov, oplevelser og følelser.
"At være Nordens førende og mest innovative serviceudbyder forpligter," siger Coors administrerende direktør AnnaCarin Grandin.
"Vi skal være først ude og praktisere det, vi prædiker for at kunne være en troværdigt, innovativ og fremtidssikret partner for vores kunder.
Sara Ericsson, arbejdspladsekspert i Coor Advisory, fortæller mere om Coors eget hovedkontor i Kista, Stockholm:
"Vi har arbejdet ud fra en "medarbejderoplevelses-metode" for at kunne designe, hvad vores medarbejdere, gæster og kunder skal føle og opleve, når de kommer til vores kontor. Vi har stillet os selv spørgsmålet "hvordan kan vi skabe et så behageligt og funktionelt miljø som muligt, og samtidig skabe merværdi for dem, der vælger at være på kontoret"?
Rejsen mod fremtidens kontor
Sara sammenligner processen med at udvikle en brugervenlig app, hvor konklusioner, funktioner og beslutninger er baseret på solid dataindsamling samt indsigt fra prototyper testet af de fremtidige brugere. For Coor begyndte rejsen mod fremtidens kontor med en forundersøgelse, hvor vi indsamlede data fra kontorets sensorer, medarbejderundersøgelser og en lang række dybdegående interviews. Indsigterne fra undersøgelsen resulterede i, at Coor Advisory kunne udvikle personaer, designprincipper og koncepter optimeret til medarbejdernes behov og ønsker.
"Hvis du ikke tager udgangspunkt i medarbejderne, når du designer arbejdspladser, risikerer du at stå tilbage med en stilfuld kontorløsning, der i sidste ende ikke passer til virksomhedens faktiske behov," fortsætter Sara.
I et næste trin kortlagde Coor medarbejdernes og gæsternes "rejse" gennem kontoret; hvordan de bevæger sig rundt i lokalerne, hvilke klare "berøringspunkter" der er, hvad de rent faktisk gør i løbet af en typisk arbejdsdag, og hvordan de skal føle, når de gør dette.
" Hvert øjeblik skal virkelig betyde noget. Fra velkomsten, den første kop kaffe og et møde til behovet for restitution, muligheder for at finde kreative løsninger på problemer og smidige funktioner til digitalt samarbejde. Nu skaber vi de bedste betingelser for, at kontoret kan blive en værdifuld oplevelse for forskellige mennesker," siger hun.
Sara understreger, at denne oplevelse ikke kun er skabt ved hjælp af indretning – men at man er nødt til at se på det store billede og kombinere designet med fremtidens servicetjenester og smarte teknologi for at lykkes.
"Vi kigger ud over medarbejdernes basale behov og finder løsninger, der både forenkler hverdagen og engagerer dem, og så skal der lidt ekstra til, som de måske ikke altid har "top of mind".
Hvad siger medarbejderne til projektet?
"Vi har kun fået positive tilbagemeldinger. Alle ser en værdi i dette, fordi vores medarbejdere både ser på og bruger kontoret på nye måder nu. Ud over en bedre og mere behagelig kontoroplevelse vil dette projekt også skabe stolthed for dem.
Projektet med de nye kontorer er et igangværende arbejde, hvor vi løbende evaluerer, optimerer og justerer de forskellige services og funktioner.
" Lige nu er vi i en konkretiseringsfase, hvor vi har skabt rammerne for fremtidens servicekoncept, prioriteret og afprøvet ideer til konkrete løsninger. Vi sigter mod, at Coors fremtidige kontor skal stå færdigt i efteråret 2022. Det er vigtigt at træffe gennemtænkte valg baseret på data og indbygge fleksibilitet, for vi ønsker, at løsningen skal leve over tid, siger Sara.
Ud over at skabe merværdi og oplevelser, der trumfer medarbejderes og gæsters forventninger, giver dette arbejde vigtige indsigter og oplevelser, der kan bruges, når kunderne har brug for hjælp til at designe deres fremtidige arbejdspladser.
"Det er virkelig vigtigt for os at praktisere det, vi prædiker. På dette kontor kan vi fremvise, hvad fremtidens arbejdspladser og service er, teste løsninger og bruge funktioner, før vi anbefaler dem til kunderne. Det betyder, at vi virkelig kan stå bag vores løsninger og sammen med kunderne udvikle deres kontorlokaler og serviceydelser ud fra deres specifikke behov og vilkår, siger Sara.
Coor har en holistisk tilgang til fremtidens arbejdspladser
Coor vil skabe en attraktiv og mere bæredygtig arbejdsplads, der er optimeret til fremtidens behov og er mere relevant end nogensinde. Moderne kontorer har brug for smarte og gennemtænkte serviceløsninger og funktioner, der følger en klar strategi. For at imødekomme den fremtid, der allerede er her, støtter Coor med alt fra arbejdspladsstrategier, rådgivning og forandringsledelse til udvikling og implementering af fremtidens serviceydelser.