Overordnede målsætning og strategi
Coors langsigtede mål inden for social ansvarlighed er at bidrage til et godt arbejdsmiljø ved at være en ansvarsfuld og udviklende arbejdsgiver samt aktivt påvirke underleverandører til at være det samme. Dette opnås ved at Coor tilbyder sine medarbejdere en god, tryg, ikke-diskriminerende og udviklende arbejdsplads ud fra FN's deklaration fra 1998. Dette indebærer, at Coor fokuserer på sundhed, arbejdsmiljø og driver et aktivt udviklingsarbejde.
Sociale bæredygtighedsindikatorer
Ved at fokusere på forskellige indikatorer inden for social bæredygtighed (arbejdsmiljø/sikkerhed, sundhed, medarbejdertilfredshed, kompetenceudvikling, ligestilling samt opmuntre samarbejdspartnere og underleverandører til at have fokus på det samme) opnås en langsigtet social bæredygtig udvikling hos Coor.
Langtidsledige i job - et eksempel på en aktiv indsats
Coor er med i et banebrydende OPI projekt, som hjælper borgere på kanten af arbejdsmarkedet fra passiv forsørgelse til fast arbejde. Lars Løkke Rasmussen har 2 gange besøgt projektet i Ikast-Brande kommune. Se filmen nedenfor, hvor han besøger Line fra Coor på Bording Skole, som har været en del af projektet.
- Det gør mig virkelig glad at komme her i dag. COOR og Ikast-Brande Kommune har sammen sørget for at få løst nogle arbejdsopgaver, men de har også samtidig skabt et trampolinspring ind i fremtiden for medarbejderne i projektet. Det var meget inspirerende at høre medarbejdernes historier, sagde Statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han besøgte Bording Skole.