Net-Zero 2040 valideret af tredjepart

I februar 2023 forpligtede Coor sig på at opnå Net Zero inden 2040. Science Based Target-initiativet (SBTi) har gennemgået Coors plan og valideret, at initiativerne lever op til de evidensbaserede krav for at nå målet.

’’Det faktum, at vores Net-Zero mål er blevet valideret af en tredjepart, understreger, at vores bæredygtighedsstrategi er fokuseret på de rette områder. Det er et af de initiativer, vi tager for at fremtidssikre Coor og bevare vores markedsledende position inden for facility mangement i Norden.’’ Anna Carin Grandin, CEO i Coor.  

Ifølge standarden fra Science Based Targets-initiativer (SBTi) skal tilknyttede virksomheder opnå Net Zero senest i 2050. For at nå målet ti år før, end standarden kræver, har Coor fokus på tre nøgleområder: reduktion af udledninger fra egen drift, mere bæredygtige menuer i virksomhedens kantiner og øget fokus på cirkulære økonomi, både hvad angår forretningsmodeller og leverandører.  

’’ Vi er allerede i gang med omstillingen, blandt andet ved at elektrificere vores bilpark, bruge vedvarende energi og vælge leverandører, der deler vores ambitiøse klimamål. Men vi ved også, at vi står over for en endnu større transformation, som vil kræve meget af os som virksomhed, men også af vores kunder, leverandører og hele samfundet. Vi skal alle bidrage, hvis vi skal nå målet om ikke at overstige 1.5 °C ’’ understreger Anna Carin og tilføjer  

’’ Coor er en virksomhed drevet af forandring, med en stærk passion for at levere services der understøtter en bæredygtig omstilling. Vi udfordrer hele tiden os selv for at minimere vores klimapåvirkningen i alt, hvad vi gør – fra transport og leverancer til udvikling af klimasmarte tjenester. Vores samarbejde med innovative startups og brugen af ny teknologi, herunder daglig anvendelse af AI, giver os en klar fordel.’’  

Vores kortsigtede og langsigtede klimamål  

Coor har forpligtet sig på at opnå Net Zero i hele værdikæden inden 2040. Som led i vores kortsigtede klimamål har vi forpligtet os til at reducere den absolutte CO2-udledning i scope 1 og 2 med 75% inden 2030, med udgangspunkt i niveauet fra basisåret i 2018. Derudover har Coor sat et mål om, at 75% af vores udledning fra indkøbte varer og tjenester, upstream-transport og distribution skal komme fra virksomheder, som også har klimamål der er valideret af Science Based Targets-initiativet (SBTi).  

Coors langsigtede klimamål indebærer at reducere den absolutte CO2-udledning i scope 1, 2 og 3 med 90% fra basisåret 2018 frem mod 2040. Eventuelle resterende udledninger i Coors værdikæde vil blive kompenseret gennem aktiviteter, som fjerner og lagrer drivhusgasser fra atmosfæren.