Fakturering
Coor prioriterer miljøet og opfordrer derfor alle leverandører til at benytte elektronisk fakturering.
Coor tager fuldt ansvar for de varer og tjenester, der leveres gennem vores underleverandører. Indkøbte varer og tjenester udgør en væsentlig del af vores samlede serviceleverancer og har stor indflydelse på både kvaliteten og omkostningerne. Derfor stræber vi efter at opbygge stærke, langsigtede relationer med vores leverandører og stiller høje krav til dem.
Nikolaj Hancke, indkøbschef Coor DK
Coors indkøbsafdeling er en central del af virksomheden og har stor indflydelse på vores værdikæde. For at fremme bæredygtighed i forsyningskæden har indkøbsafdelingen adopteret FN’s Global Compact due diligence model. Modellen består af følgende trin: Forpligt, vurder, definer, implementer, opfølg og kommuniker. Disse trin danner grundlag for, hvordan vi har integreret bæredygtighedsagendaen i vores daglige indkøbsarbejde.
Coor sætter høje standarder for virksomheden og tager et omfattende ansvar for den påvirkning, vi har på miljøet, klimaet, samfundet og vores kunders forretninger. Vores forretning skal drives på en professionel, sikker og miljøvenlig måde, og samtidig opfylde alle relevante lovkrav, branchestandarder og aftaler.
Vi er forpligtet gennem vores politik til at opretholde høje etiske og moralske standarder for virksomheden. Vi stræber desuden efter at være en ansvarlig arbejdsgiver med fokus på medarbejderudvikling. Coor stiller de samme høje krav til vores leverandører og deres potentielle underleverandører.
De principper, som Coors leverandører og deres underleverandører skal overholde, findes i vores indkøbspolitik og vores Code of Conduct for leverandører.
Vi gennemfører løbende risikovurderinger af vores indkøb, samt forebygger og afbøder eventuelle negative indvirkninger gennem krav og partnerskaber.
Læs mere om vores risikovurdering i vores års- og bæredygtighedsrapport for 2023 (PDF)
Kategoristyring er en systematisk og helhedsorienteret metode til at håndtere kategorier gennem hele livscyklussen for produkter og tjenester. Tilgangen sikrer, at bæredygtige indkøbsprincipper integreres i alle indkøbsbeslutninger.
Vi følger op på, om vores indsatser har den ønskede indvirkning, og en måling i slutningen af 2024 viste, at 9% af Coors udledninger stammer fra leverandører med validerede SBTi-mål.
Derudover har vi leverandører, der har startet processen med SBTi ved at tilslutte sig initiativet og indsendt deres klimamål. Disse leverandører har statussen "Committed" hos SBTi. Når SBTi vurderer, at deres mål lever op til kravene i Paris-aftalen, ændres deres status fra "Committed" til "Validated".
I dag kommer 24,6% af vores udledninger fra leverandører, som enten er "Validated" (9%) eller "Committed" (15,6%). Vores mål for 2026 er, at 75% af vores emissioner skal stamme fra leverandører med validerede SBTi-mål.
Rul ned for at læse mere om vores bæredygtighedsforpligtelser.
I Coor er vi forpligtet gennem vores politikker til at sikre ansvarlige indkøb og bæredygtig praksis. Derfor følger vi løbende op for at sikre, at vores indsatser har den ønskede effekt, og at vi kommunikerer åbent og transparent om vores arbejde.
Læs mere om vores indsats i henhold til GRI-standarderne i vores års- og bæredygtighedsrapport for 2023 (PDF).
Læs også om, hvordan vi håndterer væsentlige risici, arbejder med afhjælpende aktiviteter og følger op i vores Supplier Due Diligence Process (PDF).
Coor har forpligtet sig til initiativet om Science Based Target (SBTi) Dette betyder, at Coors klimamål er i overensstemmelse med Paris-aftalen og de videnskabelige anbefalinger for at begrænse den globale opvarmning til maks. 1,5˚C. Vi har forpligtet os til at opnå Net Zero inden 2040 dvs. at i 2040 må vi ikke udlede flere drivhusgasser end vi optager. Vores initiativer for at nå dette mål er blevet valideret af SBTi.
Et af vores mål er at sikre, at 75% af vores scope 3-emissioner fra indkøbte varer og tjenesteydelser samt upstream-transport og distribution kommer fra leverandører, hvis klimamål er godkendt af SBTi.