Sprog / Websted

Languages

Change site

Nyt partnerskab: Coor er sponsor for Danish Diversity Week 2024

Coor har indgået partnerskab med Goodtalks om at være sponsor på Diversity Week. Diversitet er en del af Coor´s DNA, men vi kan altid lære at blive bedre til det, fortæller Ulla Amtoft, HR-direktør, Coor Danmark.

Coor har netop indgået et partnerskab med Goodtalks som sponsor af Danish Diversity Week 2024. Goodtalks er specialiseret i medarbejderes trivsel, samt hvordan mental sundhed på arbejdspladsen går hånd i hånd i med inklusion og diversitet. Om valget af partnerskabet siger Ulla Amtoft, HR-direktør, Coor, Danmark:

”I Coor har vi i vores DNA et stærkt fokus på diversitet, hvor vi fx allerede har en kønsbalance på 50 pct af kvinder og mænd, både blandt ledere og medarbejdere. Vi har ansatte fra mange forskellige kulturer og lande, og vi arbejder løbende med at ansætte mennesker med fysiske eller psykiske handicap. Vi tror på, at alle kan bidrage, hvis vi bare kan skabe de rigtige rammer for det. 

”Men vi kan altid blive bedre til fx at skabe bedre rammer for diversitet. Selvfølgelig har vi forbedringspunkter, nøjagtig ligesom alle andre virksomheder. Vi er derfor superstolte af partnerskabet med @Goodtalks og sponsoratet af @Danish Diversity Week 2024 og ser frem til at lære og blive inspireret af andre virksomheder til at blive bedre til at arbejde med diversitet.”

Coor har igennem mange år arbejdet med socialt ansvar på forskellige kontrakter og fortæller løbende nyheder om, hvordan vi tager socialt ansvar:

CSR - Coor tager socialt ansvar og arbejder for social bæredygtighed

 

OM DANISH DIVERSITY WEEK

Danish Diversity Week foregår fra 15.-19. april 2024. Målet er at skabe en bevægelse mod mere mangfoldige og rummelige arbejdspladser.

 

​Danish Diversity Week samles under temaet ”Mangfoldighed starter med mig” fordi alle har et ansvar for at møde sig selv med nysgerrighed, respekt og tillid.