Kom sikkert igennem året - sådan brandsikrer du dit hjem
Brandmanden Joakim Johansson ved alt om brande. I sommer afbrød han og tre Coor-kolleger ferien for at bekæmpe skovbrandene i svenske Ljusdal - her kommer han med sine bedste tips til at brandsikre hjemmet til jul.
Man kan roligt sige, at Joakim Johansson brænder for sit fag. Siden 2009 har han arbejdet som ”lufthavnsmedarbejder” i Linköping, hvilket indebærer tjeneste som både civil og militær brandmand samt som indsatsleder. Felt- eller rampetjeneste indebærer alt fra at rydde sne til at tanke fly. Som militær brandmand sidder man klar på en brandstation midt i flyveområdet, hvor Saab foretager prøveflyvninger, og man skal være klar til at kunne indfinde sig inden for 90 sekunder, hvis der skulle opstå en situation. Oftest er det bare en advarselsalarm, men for nylig opstod der brand i motoren på et civilt fly
I sommer hærgede en række omfattende brande i de svenske skove. Derfor valgte Joakim Johansson og Coor-kollegerne Robert Berg, Mikael Hahn og Patrik Hagberg at afbryde ferien for at være frivillige i Ljusdal. I fem døgn kæmpede de sammen med mere end 500 brandmænd.
- ”Vi arbejdede fra syv om morgenen og nogle gange til klokken to om natten. Det var sjovt, hårdt og lærerigt – hvis det begynder at knage, ved man, at et træ i nærheden er ved at vælte, fortæller ”Jocke”.
Nu, hvor julen står for døren, stiger antallet af brande generelt i private hjem.
- ”Et enkelt tip er at hænge en seddel med teksten: ”Har du slukket stearinlysene?” på indersiden af hoveddøren som en påmindelse. Og tænk på, at fyrfadslys skal stå på et fad eller i en lanterne, ellers kan bordet begynde at brænde”, fortæller Joakim.
Hvis man slukker med vand kan det forårsage en eksplosion. Joakim råder derfor alle til at anskaffe sig en god pulverslukker.
- ”Pulverslukkeren klarer alle typer brande. Sprøjt op mod loftet i rummet, der brænder, luk derefter døren, og lad pulveret arbejde. Og ring altid til brandvæsnet!”
3 BRANDSIKRE TIPS
1:
Sluk for komfuret! Hvis børnene kalder på dig, er det bedst at slukke for komfuret, indtil du er tilbage. Glem heller ikke at tage mobilopladeren ud af stikket, når den ikke er i brug.
2:
Sluk stearinlysene! Vær omhyggelig med at slukke stearinlys, når du forlader et rum. Tænk også på, hvad der står rundt om lysene – kan der gå ild i noget?
3:
Køb brandudstyr! Flere brandalarmer, en pulverslukker og et brandtæppe, som kan kvæle ild, er en billig livsforsikring.